Seksuelle overgreb

- artikel af Heidi Hansen

 

Senfølger af seksuelle overgreb

Hvad gør overgreb ved et menneske, og hvad skal man arbejde med for at få et godt liv bagefter?

 

I det alternative univers møder vi som behandlere hele tiden mennesker, som lever med store følelsesmæssige traumer på grund af seksuelle overgreb. Det er mennesker som bærer på en indre smerte og følelse af at være helt grundlæggende forkert, som stammer fra en for hård opvækst med seksuelle krænkelser, vold, psykiske overgreb og manglende omsorg fra de voksne. Ofte optræder der flere former for omsorgssvigt i det samme menneskes livshistorie.

Disse traumer kan komme til at fylde så meget, at det som voksen kan være svært at få et velfungerende følelsesliv. Artiklen her handler om, hvad der kendetegner mennesker med senfølger af seksuelle overgreb, og eksempler på hvordan følger af overgreb kan behandles med homøopati og terapi.

Lykkefølelse

Ideelt set skal små børn opleve ubetinget kærlighed fra mor og far, og leve en ubekymret tulle-tilværelse med vatpudezoner ud mod verden. Denne tilstand fremmer viljen til det jordiske liv; nemlig at sjælen inkarnerer i den fysiske krop og får fred til at virke ind i opbygningen af nogle organer, som er egnet til at bære mennesket frem i verden.

Seksuelle overgreb fremmer ikke en oplevelse af "paradis på jord". I stedet må barnet allerede meget tidligt lære at "behovs-udsætte". Barnet oplever meget at blive afvist; at der ikke er en efterspørgsel fra forældrene efter barnets inderste væsen, men at forældrene ønsker, at barnet skal være noget andet. Barnet skal tilfredsstille de voksnes behov på et område, som det slet ikke er udviklet til. Dvs. at barnet lærer at holde sine følelser tilbage og forsøge at være noget andet, for at få kærlighed og omsorg fra forældrene.

Det betyder, at barnet ikke får grundfæstet en oplevelse af verdens godhed og en tilstrækkelig lykkefølelse i den tidlige barndom. Barnet tror ikke på det gode i verden og i andre mennesker, mangler tillid til fx fremtiden, og har svært ved at opretholde en vedvarende glæde. I praksis betyder det, at man som ung og voksen er trist og melankolsk, måske i perioder depressiv, og sørger over den barndom, som man ikke fik. Eller længes efter at forældrene skal vise den kærlighed, som de ikke formåede, da man var barn.

Skyld og selvbebrejdelser

Børn lever helt op i teenageårene i en gruppeagtig, æterisk bevidsthedstilstand. Det betyder, at børn medoplever det, som foregår i deres umiddelbare omgivelser og påtager sig et ansvar for, hvad der foregår. Børn tror helt automatisk, at de er skyld i forældrenes skilsmisse, sygdom eller dårlig stemning i hjemmet, med mindre at de voksne forklarer barnet noget andet. Barnet påtager sig med denne skyldfølelse et ubærligt ansvar, og går ind i en lidelse over at bære dette ansvar.

Det samme gør sig gældende ved omsorgssvigt i form af vold, psykisk chikane, mobning eller seksuelle overgreb. Her påtager barnet sig en en evindelig lidelse over at have fremprovokeret noget så forfærdeligt, samt en tendens til at leve i skyldfølelse og selvbebrejdelser. Det er formentlig årsagen til, at mange børn og voksne ikke tør fortælle om deres overgrebsoplevelser til andre, men bærer lidelsen alene og i stilhed. For nogle mennesker et det forbundet med meget stor skyldfølelse at erkende, at de har været udsat for overgreb, og nogle har selv som voksne svært ved at turde tro på deres egne følelser og konsekvensen af disse følelser.

Et vigtigt element i at arbejde med at helbrede følger af overgreb er at erkende, at man er uden skyld i de seksuelle overgreb. Når man slipper den forestilling, at man selv har udløst hændelsen, åbnes der op for at se og forstå fortiden på en helt ny måde. På den måde kan man begynde at iagttage hændelserne uden med det samme at dømme sig selv og fremkalde en massiv følelse af skyld, skam og mindreværd. Daglige øvelser med fx meditation og tanke-tomhed er godt til at styrke kraften til at holde de gamle tvangstanker nede ("det er min skyld") og i stedet få fokus på et mere sandt billede af hændelserne i fortiden.

Grænser

Seksuelle overgreb opleves som en voldsom, uønsket overskridelse af alle grænser, som et menneske har det bedst ved at opretholde omkring sig. Krænkelsen af et menneskes personlige "rum" har den betydning, at mennesker udsat for overgreb har svært ved at forstå andre menneskes grænser, og svært ved at opretholde egne grænser.

Det betyder, at man lever et liv, hvor man hele tiden oplever at være udsat for overgreb fra andre mennesker på alle planer. Eksempelvis deltager man i seksuelle aktiviteter, som man egentlig ikke har lyst til. Man påtager sig arbejdsopgaver og arbejdsvilkår, som er åbenlyst urimelige. Samtidig har man et stort mindreværd over ikke at kunne leve op til arbejdsgiverens forventninger, og en angst for at blive udstødt af kollegernes sociale fællesskab, fordi man ikke løser sine opgaver ordentligt. Og på hjemmefronten er man serviceforælder for ungerne i et forsøg på at give dem al den omsorg, som man ikke selv fik.

På den måde er et menneske med overgreb som livstema permanent spændt op i at opleve sig selv invaderet af andres behov og ønsker, og af at opleve det som en selvfølgelighed at skulle stå til rådighed for andre. Det opleves indefra som at være i en stor lidelse, som man ikke kan se vejen ud af. Og det slider voldsomt på ens selvfølelse og livsglæde.

Social uformåenhed

Et andet aspekt af det med grænser er, at mennesker med overgreb som livstema har endog meget svært ved at forstå andre menneskers grænser. Det betyder, at man kommer til at opføre sig på måder, som krænker andre mennesker, uden at det var hensigten at virke krænkende. Man forstår simpelthen ikke at aflæse de sociale regler og finde ind i de uudtalte regler og de usagte grænser for, hvordan "man" eller "vi" gør.

Både børn og voksne med overgreb som livstema oplever at være socialt uformående og hele tiden at støde ind i usynlige og usagte grænser. Og derved opstår situationer, hvor man på en eller anden måde bliver "dømt ude" af de andre, eller bliver decideret holdt uden for det sociale samvær.

Terapi for mennesker udsat for overgreb kommer således ofte til at handle om at opøve en social formåen – en slags fortsat opdragelse af andre (=terapeuten) selvom man er voksen. Det er min erfaring, at det ikke løser problemet, men i stedet giver øget mindreværd og angst for at gå ind i det sociale samvær.

Løsningen ligger i stedet i at få forløst de følelser og ubalancer, som er opstået i kroppens organer på grund af overgreb; ubalancer som fastholdes, fordi man hele tiden gentager oplevelsen af overgreb fra omverden. Antroposofisk medicin har her en helt enestående virkning, fordi det er homøopatiske midler som både virker på krop, sjæl og ånd. Disse midler kan få organerne til at genfinde en mere ideel tilstand uden overbelastning fra gamle, ubearbejdede følelser. I takt med at denne tilstand etableres i organerne, får mennesket helt af sig selv evnen til at opretholde sine grænser og sanse andres grænser.

Hormonelle ubalancer

Seksuelle overgreb efterlader altid ubalancer i kønsorganerne og nyrerne (som er chok/angst organer), og derfor skal disse organer altid behandles som et led i et helbredelsesforløb. I kønsorganerne sidder erindringen om selve overgrebene og de følelser, der er forbundet med overgreb. Det betyder øget tendens til hormonelle ubalancer som fx for kort eller for lang menstruationscyklus, voldsomme blødninger, menstruationssmerter, nedsat fertilitet (altså at man har svært ved at få børn). Ubalancerne åbner op for bakterielle angreb, sådan at man oftere får betændelser i underlivet, blærebetændelser eller svamp.

For mænd kan den hormonelle virkning af overgreb være vedvarende blærebetændelser, tendens til forstørret eller irriteret blærehalskirtel (prostata), betændelsestilstande i testikler og bitestikler, nedsat fertilitet eller rejsningsproblemer.

En række af disse ubalancer kan almindeligvis reguleres med homøopatisk medicin, sådan at man får løst de akutte problemer og langsomt kan få løsnet de mere kroniske følelsesmæssige problemer, som sidder i organerne. Her er det vigtigt at være tålmodig og acceptere, at det tager tid at forløse de gamle traumer, og at forløsningen skal foregå i et tempo, som man selv kan rumme.

Seksuelle ubalancer

Oven i skyld, skam, mindreværd og sorg over at have været udsat for overgreb er eftervirkningen af seksuelle overgreb også, at det er svært at finde ud af seksuallivet. Mange får problemer med den seksuelle identitet og med at finde ud af, hvordan seksuallivet bliver en naturlig del af voksenlivet, samt hvordan seksuallivet kan forbindes med følelseslivet på en sund måde.

Ofte er der blandt mennesker udsat for overgreb tendens til at det seksuelle fylder alt for meget i bevidstheden, og at man er alt for seksuelt udfarende og aktiv. Eller stik modsat; at det fylder alt for lidt eller slet ikke er der (man lever i frivilligt cølibat). Begge situationer gør det svært at indgå i harmoniske kærlighedsforhold til andre mennesker. Og det er også her forbundet med stort mindreværd og en oplevelse af følelsesmæssig uformåenhed, når man ikke "slår til" på det seksuelle område, og ikke kan levere den ønskede intimitet i parforholdet. Og endelig er det et tema, som er endog meget svært at tale om for mange mennesker. Så det bliver ofte til store følelsesmæssige usagtheder, som ligger under overfladen i parforholdet, og gør det svært at få et lykkeligt samliv.

I forhold til seksualitet er kommunikation et meget vigtigt aspekt. At man får talt åbent med sin partner om, hvad der foregår inde i én og hvad man længes efter. At man får afstemt forventningerne til hvor meget det seksuelle skal fylde og hvor vigtigt det er. Og at man øver sig i at stå ved sine inderste ønsker. Samtaler med en god terapeut kan være starten på at få talt om det svære i et magt- og følelsesfrit rum, sådan at man kan samle erfaring og mod til at samtale med den, som man deler sit kærlighedsliv med.

Helbredelse

Seksuelle overgreb giver som her beskrevet en række følelsesmæssige og organiske ubalancer, som gør at man lever i en uendelig gentagelse af gamle følelser, og i lidelse over ikke at kunne blive frisat fra fortiden og leve et mere harmonisk liv.

Det er vigtigt at sige, at det faktisk godt kan lade sig gøre at blive fri for sin lidelse og nå til at leve et lykkeligt liv, selvom man har været udsat for voldsomme begivenheder som fx seksuelle overgreb i barndommen. Det er ikke en hurtig proces, og der skal gøres et stykke arbejde undervejs – men det kan lade sig gøre.

Det er også vigtigt at sige, at det er nødvendigt at få hjælp til dette arbejde. Min personlige erfaring er, at antroposofisk homøopati og samtaleterapi har virket for mig og har en god virkning på de mennesker, som jeg får lov til at hjælpe i mit virke. Men der findes naturligvis også andre terapiformer, som virker på arbejdet med at forløse overgreb.

 

Artiklen har været offentliggjort i Lysstrejfet (www.lys-strejfet.dk).

Læs flere artikler på www.helsepraksis.dk.


af Heidi Hansen         http://www.helsepraksis.dk
Copyright 2003-2019: Behandlerlisten.dk. All rights reserved.