TÅRER ER STYRKE

- artikel af Anna Maria Olsen

 

En tåre i kanten af dit øje fanger uendelighedens lys.
Men er det sorg eller en tristhed?


Tristhed fortæller dig, at det er tid at give slip på en relation, et job, eller en tanke, der ikke længere hjælper dig.
Tårer vil hjælpe dig med at løsrive dig fra dine gamle vaner, og gøre dig klar til næste skridt på din vej til vækst.


Nogle mennesker er mere bange for følelserne sorg og tristhed, end de er for følelserne angst og vrede.
Hvorfor det?


Følelserne sorg og tristhed er gode til at genoprette et energiflow i dit system, når du indser at tabet har en mening og er for dit bedste.


Tårer er healede vand som er en fysisk manifestation af din følelse.
De løsner blokeringer i dit sind, så du kan leve autentisk igen.


Tristhed er ofte en del af sorg eller depression, men i sin helt rene form er tristheden en healede komponent, som motiverer dig til at give slip på det der ikke længere tjener dig, således at du kan tage dine næste skridt til vækst og kreativitet.


Når du opdager følelsen tristhed, så stil dig selv disse to spørgsmål :
Hvad bør slippes?
Hvad bør fornyes?


Hvis vi ikke kan give slip på vores gamle mønstre og destruktive relationer, så kan vi heller ikke fornye os, og tristheden forbliver uændret.


Følelsen af tristhed giver dig et valg.
Vil du give slip på det, der ikke virker for dig eller ej?


Sorg derimod er lidt anderledes, for her har du allerede mistet. Døden er indtrådt.
Når du oplever følelsen sorg, så kan du stille dig selv følgende spørgsmål :
Hvad har jeg brug for at sørge over?


Tillad at tårerne kommer i bølger hen over måneder, eller måske år, og lad dem hjælpe dig med at give slip på det, der pludseligt og brutalt blev revet væk fra dig.


Hold ikke dine tårer tilbage, for det at holde dem tilbage kan få dig til at omgive dit hjerte med tyngde, og måske lukke ned for hjertet, og med tiden blive følelsesløs.


Tårerne hjælper dig med at slippe på psykisk plan, og giver dig mulighed for at rense dit hjerte for sorgerne, og genåbne dit hjerte til livet.


Nogle gange er tårerne tegn på at du gør det helt rigtige og er autentisk.
Så prøv at se dine tårer, som at du har fat i det der er rigtigt for dig - nemlig at give slip både fysisk og mentalt.


Men det er ikke kun følelserne tristhed og sorg, som kan give dig tårer ned ad kinderne.
Frustration, vrede og angst er følelser som også kan forløses af tårer.


TÅRER ER STYRKE!
HOLD IKKE DIN STYRKE TILBAGE!


af Anna Maria Olsen         http://stald-amol.dk/index.html
Copyright 2003-2019: Behandlerlisten.dk. All rights reserved.