Neuroforskningens betydning for dokumentationen af effekten ved mindfulness 

- artikel af Jørgen Bendtsen

Af Jørgen Bendtsen
Richard Davidson har forsket i hvordan hjernen påvirkes ved praktisering af mindfulness. Forbindelsen mellem mindfulness i buddhistisk praksis og videnskabelig tilgang er blevet styrket af neuroforskning, som videnskabeligt set kan forstås ud fra en positivistisk naturvidenskabelig position. Der kan måles på, hvordan neuroner aktiveres i hjernen, når forskellige tilgange til mindfulness- træning praktiseres. I et forsøg hvor Davidson havde samlet tibetanske munke, som havde mellem 7000 - og 30000 timers meditation bag sig, beskriver han en hidtil uset aktivitet af neuroner: ”For det første var gammaaktiviteten kraftigere, end det nogensinde var blevet beskrevet i den videnskabelige litteratur. Gammabølger er højfrekvente hjernebølger, som ligger bag mental aktivitet som bevidsthed. Selvom den kontrolgruppe der lige havde lært medfølelsesmeditation, udviste en svag forøget gammaaktivitet, sås der hos munkene en helt ekstrem forøgelse. Eftersom gammabølgens størrelse er relateret til antallet af neuroner, der fyrer på samme tid, var dette et tegn på omfattende, vidt udbredte ansamlinger af neuroner, som fyrede med en høj grad af tidsmæssig præcision, som når en flok cancanpiger synkront sparker sig vej fra den ene side af scenen til den anden.” (Davidson, 2012)

 Det er således påvist at graden af træning i mindfulness, skaber effekter i hjerneaktiviteten, men også hvilken effekt mindfulness kan have på indlæring: ”Gammabølgerne forøgedes gradvist, efterhånden som meditationen fortsatte, hvilket viser at det tager tid at udvikle neural synkronisering.”… som er til grund for mange højere mentale processer som sanseopfattelse og opmærksomhed - meditation kan fremkalde grundlæggende forandringer i hjernefunktionen, der vil have afgørende betydning for vores evne til at lære og opfatte”.

I flere forskellige resultater, hvor de mediterende munke blev bedt om at meditere på forskellige emner eks. kærlighed forøgedes aktiviteten i insula, et område der er vigtigt for de kropslige signaler forbundet med følelser, og i det temporoparietale knudepunkt, som er vigtigt for empati. De blev dramatisk forstærket hos de langtidsmediterende. If. Buddhismen fører meditation på medfølelse og kærlighed til et levende væsen, til empati hos den mediterende. Meditation på medfølelse fremmer følelsen af kærlig venlighed som reaktion på andres glæde. Der sker også aktivering i insula, hvis man mærker at andre lider, altså empati.

”Det ser ud til at meditation på medfølelse omorganiserer hjernen, så den altid er forberedt på at reagere på et andet menneskes lidelse”. I hvile var gammaaktiviteten og den neurale synkroni signifikant højere end i kontrolgruppen - hvilket tyder på en varig forøgelse - dvs færdigheder man kan tilegne sig eller forbedre gennem træning. Undersøgelsen fremlagde stærke beviser på, at hjernens opmærksomhedssystem kan optrænes.

”Loving/ Kindness” (kærlig venlighed)
Barbara Frederickson har udbredt og tilpasset en mindfulness - meditation fra buddhistisk tradition og præsenterer den som ”loving/ kindness meditation”. Hun beskriver effekterne set ud fra en biologisk videnskabelig synsvinkel og beskriver dels vagusnerven og udskillelsen af stoffet oxitocin som værende under indflydelse af bl.a. de positive emotioner opnået gennem mindfulness.

Vagustonus er som forbindelsesled mellem hjerne og hjerte. Uanset hvor meget spænding der er på vagusnerven i dag, kan den forøges gennem eks. loving/ kindness meditation. ”Vagustonus forøges faktisk signifikant med åndelige øvelser” . Dem der brugte loving kindness meditation havde forandret sig mest. ”De personer der hyppigst oplevede positivitetens resonans, udviste også størst vækst i vagustonus.”. Man kan se Loving kindness i Fredericksons perspektiv som en forlængelse af hendes arbejde med positivitetsfaktoren, hvor hun sammen med Losada har påvist, at der skal mindst 3 gange så mange positive oplevelser til som negative for at kunne blomstre ”Broaden and build” teorien (Frederickson B. L., 2010). meditationsformen er insisterende overfor vores evne til mentalt at skabe positivitet.

Den etablerede amerikanske og europæiske akademiske forskning holder sig pænt til den del af mindfulness som bevidsthedsmæssigt kredser om, hvor mange fordele og psykologiske effekter der er i relation til eks. stress, smertelindring, angst og robusthed. Altså den verdslige tilgang. Dog nærmer den sig uafvendeligt konfrontationen med det som en mediterende på et tidspunkt nærmest ikke kan undgå - Overskridelsen af normalbevidstheden i transcendensen.

Kilde: Davidson, R. J. (2012). Din hjernes følelsesmæssige liv. Borgen

Frederickson, B. (2013). Kærlighed. Forlaget Mindspace


af Jørgen Bendtsen         http://bendtsenhypnoterapiogclairvoyance.com.
Copyright 2003-2019: Behandlerlisten.dk. All rights reserved.