

Madmafia? Dansk dokumentar på vej
- artikel af Nyt Aspekt - tidsskrift for sind · krop · åndMadmafia?
Dansk dokumentar på vej
MAD A/S skal være det danske modstykke til Food Inc., den amerikanske oscarnominerede film, som chokerede mange ved at ’afsløre’ industrilandbrugets metoder. Andre danske forbrugere har trukket på skuldrene og udtalt, at det kun er i USA, det står så grelt til, men holdet bag MAD A/S vil bevise, at de tager grueligt fejl.
Filmen vil bl.a. se på, hvordan vi behandler jorden, dyrene og naturen, og hvad der egentlig styrer den danske fødevareindustri. Derudover vil filmen fremlægge visioner for fremtiden og foreslå forbedringer samt vise, hvad forbrugerne selv kan gøre. Målet er at få sandheden frem i lyset og forbedre forholdene for dyrene, jorden, naturen og vores sundhed.
Filmen laves af frivillige og vil blive distribueret til alle undervisningsinstitutioner. Den er et nonprofit-projekt og søger både donationer og flere relevante oplysninger.
Henv.: MAD A/S, Christina Kirstinesgaard, Frederikslundvej 60, 5390 Martofte, tlf. 20 73 08 55, www.mad-as.dk.
Nyt Aspelt & guiden Nr5 2010
af Nyt Aspekt - tidsskrift for sind · krop · ånd
