42?RAW

- artikel af Nyt Aspekt - tidsskrift for sind · krop · ånd

42?RAW

42?RAW er navnet på Danmarks første raw food-café, som åbnede i København i 2010. Caféen holder sig til veganske ingredienser, som er enten helt rå eller opvarmet til højst 42? for at bevare næringsstofferne bedst muligt.

Salaterne er mere end blot råkost. Der indgår fx pomelo, vakuumerede butternutsquash, rosengeranium og glaskål. For at tilføje tyngde og fedme bruges perlebyg og nødder. Alle salater er gennemgået af ernæringsrådgiver og raw food-ekspert Caroline Fibæk.

Der er et stort udvalg af smoothies og juicer. Desserterne byder fx på bananpandekager med hindbærcoulis, æbler, nødder og rå kakaonet. Varm chokolade laves med mandelmælk.

Princippet om max. at opvarme til 42? brydes kun i ganske få tilfælde. Fx når gourmetkokkene anvender hvid miso eller serverer kaffe og te.

Ejeren Jesper Rydahl er selv raw fooder, og med en mælke- og glukoseallergi i bagagen har han opnået en stor og positiv helbredsforandring ved at vælge vegansk kost.

- I dag er vores madvaner unaturlige, og folk er begyndt at få store sundhedsproblemer med kræft og hjerte-kar-sygdomme. Som jeg ser det, stammer det fra animalske fødevarer, siger Jesper Rydahl.

Skal du være ægte raw fooder, skal mindst 75 % af din kost bestå af raw food. Jesper Rydahl anbefaler, at man går gradvis frem ved at lade 20 % af kosten være rå i tre måneder, før mængden øges til 40, 60 og så 80 %.

Henv.: 42?RAW, Pilestræde 32, 1112 København K, tlf. 32 12 32 10, www.42raw.com (ma-fr 8-20, lø 9-18, sø 10-18).

Kilde: Politiken

Nyt aspekt & Guiden Nr2 2010

af Nyt Aspekt - tidsskrift for sind · krop · ånd         http://www.nytaspekt.dk
Copyright 2003-2024: Behandlerlisten.dk. All rights reserved.