Ny bog: En kærlighedserklæring til livet - tag dit liv ved hånden og gå vejen

- artikel af Pia Tingstedt

En dag i vinteren 2002 var jeg for første gang i mit liv til en clairvoyant. Der sad jeg og vidste alt, hvad hun sagde - og alligevel ikke. En forunderlig og meget vedkommende oplevelse for mig. Det var ikke ønsket om at få at vide, hvordan min fremtid kom til at forme sig, men et ønske om, at "høre hvad min sjæl prøvede at hviske til mig". Jeg vidste, der var noget, jeg savnede, men jeg vidste ikke hvor jeg skulle lede. Dette besøg hos Gitte Sparsø åbnede for et eller andet. Jeg begyndte at lave sedler og skrive notater. En januardag i 2007 vidste jeg pludselig, at alle mine noter skulle skrives i en bog, som handlede om energi. Sådan startede bogen under arbejdstitlen Tag dit liv ved hånden og gå vejen - en kærlighedserklæring til livet. Et år efter var titlen vendt om til En kærlighedserklæring til livet - Tag dit liv ved hånden og gå vejen. Denne bog er den største gave, jeg har modtaget i mit liv.

I dyb taknemmelighed Forfatter Pia Tingstedt.

Uddrag af anmeldelse fra klassisk homøopat Merete Klinkvort

Pia er vores kollega og tidligere karismatisk formand i foreningen, og hun har i foråret 2011 udgivet denne sprudlende bog om livet, som hun åbenlyst elsker og råbruger med uendelig nysgerrighed og stor ærbødighed.

"For når vi søger efter at være den, vi er, giver vi formen til vores egen indre sandhed, ærligt og kærligt."

Bogen er fuld af den slags eksistentielle spørgsmål, som alle mennesker med en vågnende eller vågen bevidsthed stiller til livet og tilværelsen som åndeligt væsen her på jorden.

For at kunne formulere sit personlige svar på nogle af disse spørgsmål, kryber Pia helt ind i livet på livet og kommer også på livet løs rundt i alle krinkelkroge af hjerne og hjerte på sin færden. Undervejs noterer hun omhyggeligt, hvad hun ser og føler, tænker, konstaterer og konkluderer, og det kan vi så nyde resultatet af her.

En væsentlig del af bogen er betragtninger omkring vores energi, hvad er energiarbejde, energi-økonomi, energifelter, energisprog. Heller ikke omkring energibegrebet fornægter Pias homøopatiske tankegang sig. Homøopati er jo den optimale udnyttelse af energien, Feng Shui for kroppen.

Med eksempler og referencer fra homøopati, eventyr, musik, digte, håndværk samt egne oplevelser og studier sammensætter Pia en dynamisk og tankevækkende svarmodel, som enhver af os kan tage udgangspunkt i, uanset om det er som redskab til eget brug eller i arbejdet med andre menneskers udvikling og for at finde sammenhængen mellem den universelle og den individuelle energi.

Uddrag af anmeldelse fra Clairvoyantforeningen

Jeg synes først og fremmest at "En kærlighedserklæring til livet" er en storslået bog. Personligt vil jeg fremover slå op med jævne mellemrum og læse afsnit eller dele af afsnit, så bogen rigtig kan komme til sin ret, for den er simpelthed så komprimeret af indsigt og guldkort, at det kræver tid at absorbere.

God fornøjelse med læsningen :-)

Med kærlig hilsen

Anette Grøn

 

Kærlig hilsen Pia Tingstedt

 

 

Link til artikler og anmeldelser af En kærlighedserklæring til livet - tag dit liv ved hånden og gå vejen:

På linket neden for,kan du læse om bogen og bestille et signeret eksemplar

http://www.xn--denkrligekontrakt-urb.dk/shop-paperback-kaerlighedserklaering-livet-tag-dit-liv-ved-haanden-gaa-vejen/

Presse:

http://www.piatingstedt.dk-/presseomtale-mv.html

 


af Pia Tingstedt         https://piatingstedt.dk
Copyright 2003-2019: Behandlerlisten.dk. All rights reserved.