Artikel fra Alt for Damerne
Forfatter: Helle Kjærulf interwiev med Psykoterapeut og Parterapeut Gerda Beck
Dato: 13. maj 2004 PSYKOLOGI
Forfatter: Helle Kjærulf interwiev med Psykoterapeut og Parterapeut Gerda Beck
Dato: 13. maj 2004 PSYKOLOGI
Når forelskelsen er forduftet, og ham på den anden side at bordet er forvandlet fra dit livs prins til en træt og ligegyldig partner - hvad gør du så for at finde gnisten og bevare forholdet? Gerda Beck har ganske få, meget enkle råd: Acceptér jeres forskelligheder og lyt, lyt, lyt... for kampen kan vindes, hvis I vil.- Hun ser på ham og føler ikke andet end irritation og ligegyldighed. Han ser på hende og undrer sig over, hvor den kvinde, han forelskede sig i blev af. Hvorfor overhovedet bygge videre på et forhold, hvor kærligheden er død?STOP! Vent lige lidt. Det kan faktisk godt være, at der er hjælp at hente... Noget af det første, de skal gøre er at lytte hinanden, forklarer psykoterapeut Gerda Beck, der blandt andet har par i parterapi.- Den gode kontakt i et parforhold kommer ikke bare af sig selv. Den skal man skabe og udvikle sammen. Hvis man ikke gør det, risikerer man, at forholdet visner, siger hun.- Begge parter har som regel følelsen af, at den anden ikke hører alt det vigtige, som de har på hjerte. Hvis mønstret i forholdet skal vendes, er de nødt til at begynde at lytte til hinanden, men det er svært at begynde at lytte, når man selv er såret over ikke at være blevet lyttet til.
Derfor er en af parterne nødt til at bryde den onde cirkel og begynde at lytte til den anden, selv om det er svært, siger Gerda Beck.
Man skal sige til sig selv: Nu vil jeg prøve at lytte til ham, selv om han ikke lytter til mig. Jeg vil prøve at glemme, at jeg selv er såret og selv om jeg ikke forstår ham, må jeg forsøge at høre, hvad han vil sige.- Du skal være undrende og åben som et barn og indfølende, når du lytter. Du skal prøve at forstå, hvorfor det er så svært for den anden. Hvis det lykkes, sker der noget. Den, der bliver lyttet til, får følelsen: Endelig hører hun efter, hvad jeg siger, og bliver så bedre i stand til også at lytte til hende.MønstreneI et kærlighedsforhold bærer man et mønster med sig fra det første kærlighedsforhold, man havde, nemlig det til ens forældre. Et bestemt mønster om, at når jeg gør sådan, får jeg kærlighed, og når jeg gør sådan, får jeg ingen.- De erfaringer følger os i kærlighedsforholdet. Og vi finder en, hvis mønster passer sammen med vores eget. I et parforhold skal man f.eks. kunne sige til og fra. Men hvis man er blevet opdraget til ikke at sige sin mening eller ikke tydeligt at sige fra, har man måske lært at spille indviklede spil, der giver forholdet dårlige vilkår.
Derfor er det nødvendigt at lære sig selv at kende og se indad, så man bliver opmærksom på eventuelle uhensigtsmæssige mønstre, der kan lave rav i forholdet, mener Gerda Beck.- Alle kender det, når man sidder fast i de samme problemer. Man snakker og snakker, og det bliver bare værre og værre.- Når du kender dig selv, ved du hvilke mønstre, der er dine og hvilke, der er hans, siger psykoterapeuten.Et eksempel kan være, at hun har svært ved at vise sit behov for nærhed og afventer hans initiativ. Han opdager slet ikke, at hun har brug for nærhed og gør ingenting, hvilket medfører, at hun bliver sur og ked af det. "Han tager aldrig om mig, eller han kommer aldrig og giver mig et knus". Hun bliver mere og mere såret, og efterhånden bliver sårene til vrede, og derfor bliver hele hendes kropssprog negativt. Og så er det i virkeligheden hende selv, der er blevet den afvisende part, hun ved det bare ikke.
I stedet burde hun spørge: "lægger jeg selv op til at få et knus?"- Det nytter ikke noget at se på ham. Hun skal se på sig selv. Det kan være en befrielse at finde ud af, at det er det, det handler om. Så kan hun forholde sig til det og finde en måde at tackle det på, forklarer Gerda Beck.Udsagn i stedet for bebrejdelserAt lytte til hinanden er bare en af ingredienserne i kampen for parforholdet. En anden hurdle er at få vendt al snakken til en konstruktiv dialog.- Når par kommer her i terapi, er de lige ved at snakke hinanden i stykker. Fordi snakken tit foregår på en ukonstruktiv måde. Begge parter er forfærdelig sårede. Når man ikke bliver set eller hørt, er man ikke særlig rar at være sammen med. Bebrejdelserne ryger gennem luften. "Du gør også altid sådan og sådan".- Det virker som en iskold, fedtet karklud i hovedet. Og når man kommer med bebrejdelser, får man en i hovedet igen. Men man kan øve sig i at give udsagn i stedet for bebrejdelser, pointerer Gerda Beck.Et udsagn kunne være: "når du gør sådan, så føler jeg sådan," eller "jeg siger ikke, hvad du skal gøre, eller at du gør noget forkert. Jeg siger bare, at når du gør sådan, bliver jeg vred". I modsætning til i bebrejdelserne, hvor det er underforstået, at "du er forkert, når du gør sådan og sådan".- Hvis der bliver sagt: "Du bliver altid vred over småting, og du blæser det hele op", er budskabet i virkeligheden: "Du har ikke lov til at være vred, og jeg bestemmer, hvad du skal have grund til at blive vred eller ikke vred over". Gerda Beck foreslår, at man i stedet siger f.eks.: "Jeg bliver bange, når du bliver så vred".
Vi har altid en god grund til at blive vrede eller kede af det. Og vi kan ikke tillade os at stille os til dommer over for hinanden, og sige, du må ikke have de følelser, du har, forklarer hun.- Hun kan sige, hun bliver ked af det over, at han bliver så vred, og så kan han sige, jamen det gør jeg altså, fordi sådan og sådan. Så er der ligeværdighed. På den anden måde stiller den ene sig forældreagtig over den anden, og definerer, hvordan den anden må have det. Og så går det galt.- Hvis hun i stedet kan sige, hvad det gør ved hende f.eks. "jeg lukker i", "jeg bliver provokeret," eller "jeg bliver ked af det", kan der komme en konstruktiv dialog. Og den, der er blevet vred, kan også bedre forstå den reaktion, der kommer.- Vi går alle efter at få den dybe ægte kontakt, som vi kender fra forelskelsen. Dialogen og evnen til at lytte er med til at genskabe den kontakt. Når det lykkes et par at lytte til hinanden og skabe den dialog, kommer de varme følelser. Det er det, vi kæmper for. Hvis vi kæmper med forkerte midler, fordi vi ikke ved, hvordan vi skal gøre, bliver det værre og værre, fortæller Gerda Beck.Det koster smerteDe fleste leder efter den partner, der skal give dem lykken. Og det er helt forkert, for det er kun dig selv, der kan give dig lykken, mener Gerda Beck.- Via kærlighedslivet søger vi at hele sår i os selv. Sårene er de mønstre, vi har lært som små, og som hindrer os i at få kærlighed og kontakt. Det kostede smerte at anskaffe os disse sår, så det koster også smerte at lukke dem op. Et modspil fra en partner kan få dem op til overfladen, så man kan se, hvad de består af og bearbejde dem. Det koster både arbejde og smerte, men Gerda Beck er ikke i tvivl om, at det lønner sig.- Ethvert menneske ved med usvigelig akkuratesse, hvornår det menneske, der vækker ens dybeste glæde og dybeste angst, er der. Så kan angsten komme op til overfladen og blive bearbejdet, så man kan være i stand til at udvikle et dybere og mere kærlighedsfuldt forhold.Forskelligheden er vigtigHvis den dybe tiltrækning eksisterer i forholdet, kan det være en rigtig god idé at kæmpe for forholdet, mener Gerda Beck.- Man skal kunne sige, hvad man er utilfreds med, men man skal også nogle gange kunne lade være. Ellers kan den konstruktive dialog blive til et endeløst hakkeri og et forsøg på at kontrollere den andens adfærd.- Og så skal man dyrke og værdsætte forskelligheden i forholdet. Hvis man bliver ved med at ville lave den anden om, og vil gøre alting sammen, og mener, at det er et problem, at man ikke er enig, er forholdet i fare.- Der skal være en polaritet, som kan skabe seksualitet. I et kærlighedsforhold skal man også væk fra hinanden og give hinanden plads. Ligesom det er vigtigt at have tid til hinanden. Gerda Beck pointerer, at man virkelig skal ville sit parforhold - hele tiden. Og hvis man ikke er indstillet på at kæmpe og investere, sker der ingenting.- Hun behøver ikke at opgive, fordi han ikke vil. Hun kan arbejde med de mønstre, som hun selv har. Hun kan kæmpe for at øge sin evne til at skabe et godt kærlighedsforhold.Psykoterapeut Gerda Beck har praksis i København og kan træffes på tlf. 5151 1260
Derfor er en af parterne nødt til at bryde den onde cirkel og begynde at lytte til den anden, selv om det er svært, siger Gerda Beck.
Man skal sige til sig selv: Nu vil jeg prøve at lytte til ham, selv om han ikke lytter til mig. Jeg vil prøve at glemme, at jeg selv er såret og selv om jeg ikke forstår ham, må jeg forsøge at høre, hvad han vil sige.- Du skal være undrende og åben som et barn og indfølende, når du lytter. Du skal prøve at forstå, hvorfor det er så svært for den anden. Hvis det lykkes, sker der noget. Den, der bliver lyttet til, får følelsen: Endelig hører hun efter, hvad jeg siger, og bliver så bedre i stand til også at lytte til hende.MønstreneI et kærlighedsforhold bærer man et mønster med sig fra det første kærlighedsforhold, man havde, nemlig det til ens forældre. Et bestemt mønster om, at når jeg gør sådan, får jeg kærlighed, og når jeg gør sådan, får jeg ingen.- De erfaringer følger os i kærlighedsforholdet. Og vi finder en, hvis mønster passer sammen med vores eget. I et parforhold skal man f.eks. kunne sige til og fra. Men hvis man er blevet opdraget til ikke at sige sin mening eller ikke tydeligt at sige fra, har man måske lært at spille indviklede spil, der giver forholdet dårlige vilkår.
Derfor er det nødvendigt at lære sig selv at kende og se indad, så man bliver opmærksom på eventuelle uhensigtsmæssige mønstre, der kan lave rav i forholdet, mener Gerda Beck.- Alle kender det, når man sidder fast i de samme problemer. Man snakker og snakker, og det bliver bare værre og værre.- Når du kender dig selv, ved du hvilke mønstre, der er dine og hvilke, der er hans, siger psykoterapeuten.Et eksempel kan være, at hun har svært ved at vise sit behov for nærhed og afventer hans initiativ. Han opdager slet ikke, at hun har brug for nærhed og gør ingenting, hvilket medfører, at hun bliver sur og ked af det. "Han tager aldrig om mig, eller han kommer aldrig og giver mig et knus". Hun bliver mere og mere såret, og efterhånden bliver sårene til vrede, og derfor bliver hele hendes kropssprog negativt. Og så er det i virkeligheden hende selv, der er blevet den afvisende part, hun ved det bare ikke.
I stedet burde hun spørge: "lægger jeg selv op til at få et knus?"- Det nytter ikke noget at se på ham. Hun skal se på sig selv. Det kan være en befrielse at finde ud af, at det er det, det handler om. Så kan hun forholde sig til det og finde en måde at tackle det på, forklarer Gerda Beck.Udsagn i stedet for bebrejdelserAt lytte til hinanden er bare en af ingredienserne i kampen for parforholdet. En anden hurdle er at få vendt al snakken til en konstruktiv dialog.- Når par kommer her i terapi, er de lige ved at snakke hinanden i stykker. Fordi snakken tit foregår på en ukonstruktiv måde. Begge parter er forfærdelig sårede. Når man ikke bliver set eller hørt, er man ikke særlig rar at være sammen med. Bebrejdelserne ryger gennem luften. "Du gør også altid sådan og sådan".- Det virker som en iskold, fedtet karklud i hovedet. Og når man kommer med bebrejdelser, får man en i hovedet igen. Men man kan øve sig i at give udsagn i stedet for bebrejdelser, pointerer Gerda Beck.Et udsagn kunne være: "når du gør sådan, så føler jeg sådan," eller "jeg siger ikke, hvad du skal gøre, eller at du gør noget forkert. Jeg siger bare, at når du gør sådan, bliver jeg vred". I modsætning til i bebrejdelserne, hvor det er underforstået, at "du er forkert, når du gør sådan og sådan".- Hvis der bliver sagt: "Du bliver altid vred over småting, og du blæser det hele op", er budskabet i virkeligheden: "Du har ikke lov til at være vred, og jeg bestemmer, hvad du skal have grund til at blive vred eller ikke vred over". Gerda Beck foreslår, at man i stedet siger f.eks.: "Jeg bliver bange, når du bliver så vred".
Vi har altid en god grund til at blive vrede eller kede af det. Og vi kan ikke tillade os at stille os til dommer over for hinanden, og sige, du må ikke have de følelser, du har, forklarer hun.- Hun kan sige, hun bliver ked af det over, at han bliver så vred, og så kan han sige, jamen det gør jeg altså, fordi sådan og sådan. Så er der ligeværdighed. På den anden måde stiller den ene sig forældreagtig over den anden, og definerer, hvordan den anden må have det. Og så går det galt.- Hvis hun i stedet kan sige, hvad det gør ved hende f.eks. "jeg lukker i", "jeg bliver provokeret," eller "jeg bliver ked af det", kan der komme en konstruktiv dialog. Og den, der er blevet vred, kan også bedre forstå den reaktion, der kommer.- Vi går alle efter at få den dybe ægte kontakt, som vi kender fra forelskelsen. Dialogen og evnen til at lytte er med til at genskabe den kontakt. Når det lykkes et par at lytte til hinanden og skabe den dialog, kommer de varme følelser. Det er det, vi kæmper for. Hvis vi kæmper med forkerte midler, fordi vi ikke ved, hvordan vi skal gøre, bliver det værre og værre, fortæller Gerda Beck.Det koster smerteDe fleste leder efter den partner, der skal give dem lykken. Og det er helt forkert, for det er kun dig selv, der kan give dig lykken, mener Gerda Beck.- Via kærlighedslivet søger vi at hele sår i os selv. Sårene er de mønstre, vi har lært som små, og som hindrer os i at få kærlighed og kontakt. Det kostede smerte at anskaffe os disse sår, så det koster også smerte at lukke dem op. Et modspil fra en partner kan få dem op til overfladen, så man kan se, hvad de består af og bearbejde dem. Det koster både arbejde og smerte, men Gerda Beck er ikke i tvivl om, at det lønner sig.- Ethvert menneske ved med usvigelig akkuratesse, hvornår det menneske, der vækker ens dybeste glæde og dybeste angst, er der. Så kan angsten komme op til overfladen og blive bearbejdet, så man kan være i stand til at udvikle et dybere og mere kærlighedsfuldt forhold.Forskelligheden er vigtigHvis den dybe tiltrækning eksisterer i forholdet, kan det være en rigtig god idé at kæmpe for forholdet, mener Gerda Beck.- Man skal kunne sige, hvad man er utilfreds med, men man skal også nogle gange kunne lade være. Ellers kan den konstruktive dialog blive til et endeløst hakkeri og et forsøg på at kontrollere den andens adfærd.- Og så skal man dyrke og værdsætte forskelligheden i forholdet. Hvis man bliver ved med at ville lave den anden om, og vil gøre alting sammen, og mener, at det er et problem, at man ikke er enig, er forholdet i fare.- Der skal være en polaritet, som kan skabe seksualitet. I et kærlighedsforhold skal man også væk fra hinanden og give hinanden plads. Ligesom det er vigtigt at have tid til hinanden. Gerda Beck pointerer, at man virkelig skal ville sit parforhold - hele tiden. Og hvis man ikke er indstillet på at kæmpe og investere, sker der ingenting.- Hun behøver ikke at opgive, fordi han ikke vil. Hun kan arbejde med de mønstre, som hun selv har. Hun kan kæmpe for at øge sin evne til at skabe et godt kærlighedsforhold.Psykoterapeut Gerda Beck har praksis i København og kan træffes på tlf. 5151 1260