klarsyn, eller 1-1 samtale

- artikel af Alice Eriksen

Livet udenfor tyngdefeltet
Uro og Frygt (UF) for hvad der er bagved gravens forhæng kommer snigende, når døden har hentet en vi kender hjem. Vi begynder at tænke…..hvad bliver der af dem, er alt så slut og hvad når det bliver mit eget timeglas, der rinder ud.

At frygte døden gør livet lidt besværligt, alle de rædselshistorier om en helvedes hed evighed er til at blive syg af allerede inden denne, efter min bedste overbevisning, ikke eksisterende destination nås.

Det på tide, at vi vågner op til forventningen om, at livet er evigt og bruge den styrke og glæde til at kunne bære alle jordelivets besværligheder.

Nu kan vi jo ikke selv helt bestemme, hvornår denne sidste rejse i kødet bliver, men vi søger da lidt mere viden, når vi rejser til et fremmed land på ferie, for at få lidt viden om dets forhold, hvor ligger det, hvordan er vejret og møntfoden, er de venligtsindede, fjendtlige, hvor skal jeg passe på hvor er det godt.

Åndeverdenen er et fremmed land for os, og det er ikke bare spændende at beskæftige sig med, det er også ret så levende at komme i kontakt med. Det er jo immervæk en lang tur, vi ikke kommer tilbage fra – ikke i samme hylster i hvert fald. Men når vi er landet og velankommet, vil vi måske en dag, gerne vil låne en stemme, til at fortælle det gode budskab, at vi har det godt og er glade, men savner dem vi lod tilbage og gerne vil hjælpe dem til at forstå, hvad vi nu ved.
De smukke arkitektoniske bygninger der i tiderne løb er rejst som hyldest til højere magter, er værker jeg nyder overalt det er mig muligt. De bør alle indeholde det guddommeliges budskab i kærlig tolerance for menneskets forskelligheder, da et menneske i  bund og grund, hverken er, eller kan være, fuldkomment. Derfor giver det ingen mening at der hævdes der findes en hævnens-, eller straffende Gud.

Jeg tror på Den Universelle Gud, som sørger for hjælp til at bearbejde, hvad vi har med til sjæleverdnerne af fortrydelser mm, således vi deraf kan blive klogere på det liv vi har forladt, da vor krop døde. Den frie vilje er ikke altid en nem at takle, vi må blot gøre vort bedste. Vi er en del af Gud, men vi ER ikke Gud.

Dette giver genklang i det jeg har oplevet med de åndebesøgende, der har vist deres eksistens via deres pårørende med vejrtrækningen i behold.

Det lyder mere som de i åndeverden lever for sandhed og kommer alene med det budskab, på hver deres helt egen måde skulle jeg hilse og sige, for det er sandelig meget forskelligt, når de vil i kontakt med os her i tyngdefeltet (kroppen).

ÅNDERNE ØNSKER AT BRINGE HIMLEN NED TIL OS, SÅ VI KAN BÆRE LIVET HERNEDE FORDI DE VIL OS DET GODT, NÅR DE SELV HAR DET SÅ DEJLIGT UDEN KROPPENS BEGRÆNSNINGER OG SINDETS SNØRKLEDE FORHINDRINGS VEJE!!! LYT TIL DIT HJERTE DET DYBT DERINDEFRA DE SANDE SVAR FINDES OG DET DERINDE DIN GNIST AF GUD LEVER!

Hurtigste kontakt er pr. sms til 22352728, eller mail klinikgadevang@mail.dk hvorefter jeg fortæller hvordan det foregår, og hvad skal til, hvad enten det er et klarsyn(dvs sige hvor flere kommer og lytter med på hvad sker, eller det er dig selv i 1-1 samtale med hvad dine afdøde kommer med til dig. Jeg kan ikke bestemme hvem kommer, det er helt og aldeles op til ånderne, og ofte bliver både jeg og modtageren overraskede på en god måde, ånderne ved jo hvorfor de stiller op' til et møde med jer.
Med venlig og kærlig hilsen Alice Eriksen


af Alice Eriksen         https://www.klinikgadevang.dk
Copyright 2003-2024: Behandlerlisten.dk. All rights reserved.