Forbedring af energi
- artikel af Bente FiskerKinergetics - Kinesiologi - Healende Energi
Føler du dig energiforladt og træt, har smerter og modgang ?
Vi arbejder med din energi og healende vibrationer - Din Energi.
Når energien er afbalanceret og flyder uden blokeringer, bliver det muligt for kroppen at helbrede sig selv.
Eksempler på helbredsmæssige udfordringer, der kan behandles på:
Kronisk træthedssyndrom, allergier, arthritis, fibromyalgi, vira (EBV), kroniske smerter, allergier mv. - altså blot eksempler.
Hvorfor er det nogen gange op ad bakke med helbredet?
Vi er sjæl og krop, og består af 50 billioner af celler fra top til tå. Cellerne har hukommelse og det kan være nedarvet. Oplevelser og indtryk giver et aftryk, som et stempel på cellerne. Den normale/raske celle svinger med strømstyrke 62,4 millivolt, nervesystemet sørger for denne strøm til cellen. Ved forstyrrelse i kroppens balance falder strømstyrken.
• Især traumer eller følelser påvirker cellerne og dermed vort liv. I et "almindeligt liv" optræder der adskillige oplevelser som cellerne opfatter som traumer, der kan mærkes i krop og sjæl som modgang, smerter og kronisk træthed.
• Eksempler på traumer er tryk fra tandbøjler, rodbehandlinger, mobning, romantisk sjælesorg og opbrud af familier og venskaber, økonomiske problemer og alle mulige ulykker.
• Når der lægges følelser/traumer lag på lag i cellerne kan det give lidelser, og det viser sig altid individuelt.
Cellerne danner vort indre landkort og kinesiologien er "GPS'en", der finder vej i dit indre landskab for at opsamle og ophæve den uønskede energi, der skabte smerten. Kinesiologien og behandleren er værktøjerne til at opnå svar fra dig/dine celler og til at foretage healingen af dig. For at få varige gode ændringer er det vigtigt at være parat til at ændre visse områder af dit liv og at lave enkle hjemmeøvelser.
Princippet "muskeltestning" ved kinesiologi:
• Et let tryk på din muskel (armen) i forbindelse med, at jeg bruger spørgeteknik eller jeg bruger en testampul med et homøopatisk middel for eksempel et tungmetal, som præsenteres for din krop under muskeltestning.
• Musklen svarer ved at vise, om den låser (holder), eller om den låser op (giver sig som en elastik).
• Musklen finder selv hurtigt tilbage til udgangspunktet, så du mister ikke muskelkraft – tværtimod vil du med stor sandsynlighed efter healingen føle dig løftet/lettet og mere energifyldt.
Alt handler om energi , det er ikke noget nyt, mange har talt og skrevet om det blandt andet Albert Einstein, fysiker og nobelprisvinder: Energi er det eneste, der findes. Der findes flydende energi for eksempel vand, og energi i fast stof for eksempel mineraler.
Alt i naturen er energi, alt i mennesket er energi. Vi kan føle os energiforladte, vi kan føle os energifyldte.
– Cellernes brændstof, kroppens energi, sindets flamme –
Kærlighed til os selv, hinanden, naturen og livet!
Kildehenvisninger:
Kinesiologiens grundlæggere m.fl., Kinesiologiens træ.
Philip Rafferty, grundlægger af Kinergetics
Ebbe Larsen underviser og zoneterapeut, grundlægger af 20 grams-trykket.
Bruce Lipton, Intelligente celler.
af Bente Fisker http://bente-fisker.dk