Brug dine relationer som spejl til at heale dig selv.

Brug dine relationer som spejl til at heale dig selv.

Forleden dag gik jeg ind i en butik sammen med min mand. Han talte med ekspedienten og inden han var færdig med at fortælle sin historie, kiggede hun over på mig, for at høre hvad jeg ville købe. Min mand og jeg sendte hinanden et hurtigt blik.

Jeg synes altid, at det er så spændende, hvad der sker i den slags situationer. Straks vi kom ud, spurgte jeg min mand til hans oplevelse i butikken.

Han fortalte, at han blev vred og at han ikke kunne lide ekspedienten.

Jeg mærkede efter hvordan mine foretrukne reaktionsmønstre i lignende situationer har været; "Jeg er ligegyldig, jeg er ikke noget værd".
Et andet reaktionsmønster for mig kunne også være, "jeg fylder for meget, jeg må ikke være her".

Disse mønstre kunne min mand til gengæld ikke nikke genkendende til!

Jeg snakkede med en veninde. Hun fortalte, at hun ville have "reddet" sin mand ved at sige til damen at hendes mand ikke var færdig med at tale.

Og gad vide, hvad damen ville have sagt, hvis vi var gået ind i butikken igen og havde snakket med hende om episoden?

Og hvorfor fortæller jeg om det?

Det er fordi det gør mig opmærksom på alle de historier jeg bærer rundt på. Mine oplevelser fra barndommen, mine overbevisninger, mine skyggesider der gør, at jeg tolker og ser verden som jeg gør. Vi har dem allesammen.
Sidste Jul 2016, samlede jeg på nogle fortællinger jeg havde fra min barndom. Jeg talte med min familie om de ting jeg huskede. Det krævede mod, og det var slet ikke let at spørge ind til familiens hemmeligheder.
Det gik op for mig at selve historiefortællingerne ikke var det interessante for mig. Det der var interessant for mig, var den måde vi reagerede på og håndterede processen. Sandheder blev fejet væk, bagatelliseret og glemt.

Når jeg tænker på situationen i butikken med min mand og hvordan vi oplevede og tolkede forskelligt, kan jeg ikke en gang være sikker på, at den måde jeg havde oplevet en situation på i min barndom, i virkeligheden den sande version.
Jeg har lavet en lignede opgave med mine børn! De har andre minder end mig. Og selv om de er søskende og har oplevet tingene sammen så husker de alligevel samme begivenhed meget forskelligt!
Det bekræfter mig i at historien i sig selv, ikke er det vigtige. Det vigtige er, hvad jeg får historien til at betyde for mig; hvilke "sandheder" jeg fodre mig selv med.
Jeg ved ikke om du oplever lignende situationer i din hverdag. Du må meget gerne dele dem med mig