

MINDFUL PILATES & MEDITATIV AFSPÆNDING I SMÅ GRUPPER
- lagt op af Kristine Graa Jakobsen WulffKvinde 40+, Humlebæk: “Jeg synes, at du er ekstrem kompentent og veloplagt som underviser, og det er en nydelse at mærke, hvor godt kroppen har det bagefter en træning. Der er stor sans for helheden. Faktisk er det altsammen superfint. Glæder mig til en ny runde.”
Kvinde 60+, Humlebæk: “Min ugentlige pilates har givet mig overskud til resten af ugen. Det særlige ved at gå på et lille hold er, at alle øvelser bliver set og korrigeret. Der er blevet taget udgangspunkt i de skavanker, vi hver især er kommet med. Kroppen er blevet gennemarbejdet over hele perioden. Hver gang er jeg gået derfra med følelse af en hel krop, der summer af energi. Dette skyldes helt sikkert, at der er afslapning umiddelbart efter med healing. Jeg har talt begejstret om det til min kolleger.”
Kvinde 63 år, Espergærde: “Som sygelejerske er jeg i højrisiko for at få skader i ryg og bevægeapparat. Den målrettede træning på små hold har styrket min ryg og mit bevægeapperat, så jeg ikke har oplevet nogle skader trods arbejde på en hårdt belastet afdeling. Afspændingen efter træning er noget jeg ser frem til hele ugen.”
Kvinde 60+, Nivå: “Der er flere grunde til, at jeg i de år, hvor jeg har gået hos dig, virkelig har prioriteret at komme. Jeg får brugt min krop på en god måde. Jeg får styrket der, hvor jeg har nogle svagheder – og du er god til, at tage hensyn til svagheder. Da jeg arbejdede, var der dage, hvor jeg i virkeligheden bare havde behov for at falde om på madrassen og have afspænding, men det gik jo ikke
, der var du god til lige at få mig op i omdrejninger. Jeg synes, at det er inspirerede at komme. Man mærker, at du vil os og vores forskelligheder og vores behov. Du er god til at forny dig og samtidig komme hele vejen rundt om kroppen. Nogle af øvelserne får jeg til tider gjort herhjemme, det er fint.”
af Kristine Graa Jakobsen Wulff
http://www.kristinegraa.dk