Romantikeren set indefra/udefra

Type 4 Romantiker, set udefra, men også indefra.

I takt med at få det bedre, har evnen til at kigge indad nærmest været helt afgørende, i mit tilfælde.
Efter mit besøg hos Lars, er jeg blevet bekendt med enneagram typerne.
Jeg får at vide, at Lars ser mig som romantikeren, og efterhånden som han fortæller om netop denne type,
kan jeg nikke genkendende til det meste af det.
Jeg har altid vidst at jeg havde nogle de karaktertræk, som netop kendetegner romantikeren,
men jeg føler nu, at jeg ved mere om mig selv – også hvad der angår romantikerens, min egen, udfordring.

Jeg har lige siden jeg kan huske, aldrig tænkt at jeg var god nok.
Det har været en grundlæggende tanke for mig, at jeg ikke var god nok – og sådan var det bare…
Det er svært at forklare, og til tider forstod jeg ikke engang min egen tankegang.
Det var blevet en vane for mig at tænke negativt.
Jeg ville ustandseligt sammenligne mig selv med andre piger.
Jeg kunne sidde og finde hver en afkrog og detalje, for blot at fortælle mig selv,
at jeg aldrig ville komme til at se sådan ud, være sådan, have de samme ting,
eller noget helt andet som denne person var.

Jeg ville køre mig selv helt ned til et niveau, hvor jeg ikke følte mig andet end værdiløs.
Jeg var helt dernede hvor jeg tænkte, at tanken om at nogen skulle kunne lide mig var umulig.
Jeg væmmes ved mig selv, og tillod sjældent mig selv at være positiv og rationel.
Når jeg en sjældent gang gjorde det, har det kun været fordi at jeg har følt at jeg så godt ud.
Udseende har betydet alt for mig, og mange gange har jeg følt, at jeg var for grim til at leve.
Min tanke var: at være grim, er lig med at være værdiløs. Ingen kan lide dig,
du kan ingenting og du er ingenting.
De dage hvor mine tanker var således,
var det meget anstrengende for mig at komme udenfor en dør.
Fik jeg øjenkontakt med nogen, tænkte jeg, at de tænkte at jeg var grim eller en idiot.
Så jeg nogle tale og kigge i mit retning samtidig, tænkte jeg, at de talte om mig og om hvor grim jeg var.

Mit humør kunne svinge meget.
Jeg kunne opleve hele følelsesregistreret på en dag. Især hvis det var en såkaldt “god dag”,
så skulle der ikke meget til at pille mig ned igen.
Jeg kunne blot tage ud at shoppe, træne, spise eller andet, se en pige jeg synes var flottere end mig,
og dermed ryge ned i kulkælderen straks.

- Hvordan kunne jeg tro at jeg var noget?
- Hun er meget flottere end mig
- Jeg er grim
- Jeg er ingenting

Straks ville min tanker blive negative, og det kunne ødelægge min dag.
Dette er blot nogle af de ting og tanker, som jeg kæmper med.
Jeg har valgt at skrive det i datid, da jeg nu forsøger at se fremad og tænke mere positivt.
Dermed ikke sagt, at jeg er “kureret” og jeg nu vil være en evig solstråle.
Jeg er følsom og ret melankolsk af natur, men det er ikke alt jeg er.
Lars fik mig til at indse, hvordan jeg kunne udnytte min rolle som “romantikeren”.
Jeg ville kunne udnytte mine egenskaber og personlighed langt mere produktivt og værdsætte dem, i stedet for at modarbejde dem.